Mit opråb til hele kommunalbestyrelsen samt kommunaldirektøren

Kære medlem af kommunalbestyrelsen på Langeland Kommune.

Jeg skriver denne e-mail til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for at gøre opmærksom på, at kommunen tilsyneladende helt bevidst overtræder dansk lovgivning hvad angår lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt servicelovens § 96 stk. 1. Derfor opfordrer jeg herved kommunalbestyrelsen og Langeland Kommune til at korrigere sin hjemmeside, hvor kommunen fejlagtigt påstår følgende:
Handicappolitikken har til formål at sørge for lige muligheder for hele befolkningen i Langeland Kommune, således at der hele tiden stræbes efter, at alle borgere har samme muligheder uanset den enkelte persons funktionsniveau. Handicappolitikken skal også være et redskab til dialog og udvikling af kommunen og skal derfor revurderes jævnligt”.

I stedet ville det desværre være korrekt at skrive følgende:
Handicappolitikken har til formål at gennemtvinge besparelser, uanset hvad der måtte stå i dansk lovgivning, således at der hele tiden stræbes efter at tappe handicappede for så megen energi, at de opgiver at gå videre med deres sager, for det skal være mere end vanskeligt at komme igennem med det, de ellers har krav på efter den enkelte persons funktionsniveau”.

Når jeg omskriver kommunens handicappolitik på den omtalte måde, hænger det sammen med de erfaringer, jeg har gjort, siden jeg for et år siden blev totalt lammet i venstre side af en blodprop i hjernen og kom retur til min folkeregisteradresse i Lohals efter otte ugers rehabilitering på OUH’s afdeling på Svendborg Sygehus samt seks ugers selvbetalt genoptræning på Vejle Fjord Rehabilitering.
Siden jeg kom retur til mit hjem i en kørestol med en flexvogn for godt otte måneder siden har jeg været til kommunal genoptræning tre gange en time om ugen i Sundhedshuset i Rudkøbing. En kommunal genoptræning der ophører i slutningen af februar, fordi jeg desværre ikke kommer til at gå igen eller til igen at kunne bruge min venstre arm til ret meget, men uden at jeg på noget tidspunkt i de otte måneder er blevet orienteret om mine rettigheder efter serviceloven eller efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Langeland Kommune har totalt svigtet sin informationspligt, hvilket stiller min kone og mig i en aldeles håbløs situation, når den kommunale genoptræning ophører.

Langeland Kommune har stort set konsekvent sagt ”Nej” til at hjælpe med alt – dog bortset fra en elstimulator til mit venstre ben – hvad jeg har behov for som følge af mine voldsomme og varige fysiske handicaps.
”Nej” til at betale et ophold på Vejle Fjord – herunder ”nej” til blot at betale den flexvogn, der skulle fragte mig i kørestol fra rehabiliteringen på Svendborg Sygehus til Vejle Fjord i stedet for at køre mig til mit hjem i Lohals, hvor jeg ikke ville være i stand til at klare mig selv.
”Nej” til de Mia-stænger, som jeg har brug for ved mit toilet, jf. beskrivelsen i min plejeforløbsrapport.
”Nej” til det vandrette greb, som jeg ifølge min plejeforløbsrapport har brug for, såfremt jeg skal kunne rejse eller hejse mig op for at blive vasket på ryg og bagdel.
Nej” til det udendørsgelænder, som jeg ifølge min plejeforløbsrapport har brug for til at kunne komme op og ned fra vor parkeringsplads bag huset.
”Nej” til en kørestol efter de mål, der fremgår af min plejeforløbsrapport.
”Nej” til en el-kørestol, selv om jeg udelukkende kan fragtes til og fra genoptræning m.v. i en flexvogn siddende i den udlånte og for mig ellers helt ubrugelige kørestol.
osv... osv... osv...

Der er stort set konsekvent sagt ”nej” med den begrundelse, at det vil kommunen først tage stilling til, når min tilstand er stationær og jeg skal udskrives fra min kommunale genoptræning. Min tilstand er ikke bare stationær, men desværre en del dårligere, end da jeg kom hjem efter rehabiliteringen på Vejle Fjord. Men nu lyder det ganske anderledes fra kommunens medarbejdere, som tilsyneladende ikke har læst kommunens egne referater i min sag.

Der er ingen – og med stort: INGEN – fra kommunen, der af egen drift tager stilling til det, kommunen har afvist med den begrundelse, at det kan først bevilges, når min tilstand er stationær og jeg skal slutte min kommunale genoptræning, lige som ingen fra kommunen på noget tidspunkt har orienteret mig om mine muligheder efter lovgivningen på dette område. Derfor er det mere end vanskeligt at tage det alvorligt, når Langeland Kommune skriver følgende på sin hjemmeside:
”Handicappolitikken har til formål at sørge for lige muligheder for hele befolkningen i Langeland Kommune, således at der hele tiden stræbes efter, at alle borgere har samme muligheder uanset den enkelte persons funktionsniveau. Handicappolitikken skal også være et redskab til dialog og udvikling af kommunen og skal derfor revurderes jævnligt”.

At der i stedet er tale om en konsekvent afvisende og juridisk tvivlsom politik, hvor handicappede enten skal være meget rige eller jurister for at kunne købe eller få en saglig og god orientering om deres rettigheder og muligheder, har Langeland Kommune netop bekræftet på en indirekte måde over for mig
I forbindelse med mit krav på en BPA-ordning efter den præceptive regel i servicelovens § 96 stk. 1, hvorefter ”kommunen skal tilbyde” mig en sådan ordning, har jeg bedt om svar på to enkle og helt anonyme spørgsmål hos kommunen hjernesskadekoordinator, som på sin altid effektive, informative, ansvarsfulde og behagelige venlige måde straks ekspederede mine spørgsmål videre til den relevante medarbejder i socialforvaltningen. Nemlig hvor mange i Langeland Kommune, der i øjeblikket har en BPA-ordning efter § 96 stk. 1, og hvad der i de pågældende ordninger er udmålt af timetal (eventuelt i form af et gennemsnit, hvis det datamæssigt er for besværligt at lave en oversigt). Men det mente den menige medarbejde ikke kunne oplyses, fordi det kunne være personfølsomme oplysninger (!), og det har kommunens juridiske konsulent blåstemplet, hvorfor jeg har været tvunget til at gå videre med en klage til Ankestyrelsen.

På grund af de omtalte afslag på hjælp fra Langeland Kommune har jeg til orientering brugt godt 400.000 kr. på selv at betale for rehabilitering (et seks ugers ophold på Vejle Fjord) og de fleste af de omtalte hjælpemidler i min plejeforløbsplan, som Langeland Kommune først ville tage stilling til, når min tilstand er stationær, samt andre nødvendige hjælpemidler, fx Compex XP 4.0 med elektroder og strøm til musklerne i min lamme arm og min lamme hånd, køb af samme motionscykel, som der står tre af i Sundhedshuset i Rudkøbing, og ganske meget andet. Samtidig har jeg været nødt til at betale håndværkere et større beløb, jeg ikke har gjort op, til at udføre alt det praktiske arbejde, jeg ikke længere selv kan udføre inde som ude

Jeg håber, at kommunalbestyrelsen vil tage denne henvendelse alvorligt, da jeg oplever kommunens handicappolitik som en trist pendant til en såkaldte Ringsted-sag, hvor et sygehus helt bevidst så bort fra de regler, der er gældende inden for screening for brystkræft, og hvor socialforvaltningen på Langeland tilsyneladende helt bevidst ser bort fra de regler, der gælder for at ” sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager”.

Jeg sender at sende kopi af denne opfordring til kommunens handicapråd og Ældre Sagen i håb om, at rådet kan hjælpe mig til at få en hurtig afklaring på mit behov for en BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk. 1. Noget, som socialforvaltningens medarbejdere siger, jeg skulle have søgt om for et halvt år siden, men som jeg ikke anede fandtes, da ingen i kommunen har oplyst mig om denne mulighed, men derimod totalt svigtet kommunens informationspligt efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunalbestyrelsens medlemmer er mere end velkomne til at kontakte mig for at få yderligere information, lige som jeg gerne deltager i møder, blot Langeland Kommune sørger for, at jeg – på samme måde som ved min kommunale genoptræning – kan blive transporteret til og fra møderne i flexvogn og i kørestol.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

Søndergade 9, Lohals, 5953 Tranekær.

Langeland Kommune har afvist at give mig aktindsigt i det antal BPA-ordninger, som der findes i kommunen, og hvor mange timer til ansættelse af personlige assistenter, kommunen har udmålt i dem:

(dagens brev 1. april fra mig til forskelige)

Så er Langeland Kommune for anden gang trods lange skriverier om grunden til at nægte mig aktindsigt blevet hundrede procent underkendt af Ankestyrelsen.

Langeland Kommune blev først pålagt at give mig aktindsigt i, hvor mange borgere i kommunen, der har en BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk. 1, selv om kommunens juridiske konsulent Hayriye Dogan, der er medlem af direktionssekretariatet,   havde brugt lang tid på at fabrikere en lang juridisk begrundelse for kommunens afslag. En begrundelse der blev totalt underkendt af Ankestyrelsen, hvorefter Langeland Kommune var nødt til at oplyse, at kommunen  har to borgere, som har en BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk. 1.

I dag 1. april er Langeland Kommune igen blevet  totalt  underkendt af Ankestyrelsen, selv om stabschef Anders Thrane Niebuhr har brugt lang tid på at fabrikere en lang  juridisk begrundelse for kommunens afslag på at give mig aktindsigt i, hvor mange timer, der er udmålt i de to BPA-sager sager. Derfor er kommunen nødt til at oplyse – hvad kommunen denne gang straks har gjort - at der er udmålt henholdsvis 66 og 119 timer i de to BPA-ordninger, som Langeland Kommune har efter servicelovens § 96 stk. 1.

Jeg har i dag torsdag 2. april modtaget en henstilling fra kommunens stabschef Anders Thrane Niebuhr om at ophøre med at skrive  e-mails til kommunen, selv om jeg ikke har fået svar på mine henvendelser, for ellers vil det blive anset for at være chikane og jeg vil blive frataget muligheden for at kontakte kommunen elektronisk.

Jeg har straks svaret følgende:

Kære Anders Thrane Niebuhr.

 Tak for dagens henstilling, som undrer mig, da jeg ganske rigtigt har skrevet mange e-mails, fordi jeg ikke får svar på mine aktuelle og relevante spørgsmål om lovhjemmel, partsindsigt m.v. i en sag, hvor jeg har akut har behov for en BPA-ordning.

Jeg får hverken svar fra Langeland Kommune eller den af dig omtalte neuropsykolog.

Senere i dag har jeg svaret følgende på det omtalte trusselsbrev:

03-04-2020
Til Langeland Kommune,
Att. Anders Thrane Niebuhr.
Kopi til kommunaldirektør Jani Hansen og Hanne Karlskov Andreasen.

Kære Anders Thrane Niebuhr.

Som omtalt i mit korte svar i dag via e-post til dig er jeg forundret over indholdet i det brev, som jeg i dag har modtaget fra dig, og hvor du meddeler mig, at du har skrevet det efter aftale med kommunaldirektør Jani Hansen.

Lad mig begynde med din juridiske argumentation, der er lige så fagligt ringe som i den sag om aktindsigt, hvor du og dermed Langeland Kommune i går blev underkendt af Ankestyrelsen.

Vil du venligst og straks dokumentere din påstand om, at mine mange - (og ja, der har desværre været mange fra en skatteyder og borger, der er delvis lam i venstre arm og hånd efter en blodprop i hjernen) – elektroniske henvendelser til forskellige medarbejdere og politikere hos Langeland Kommune skulle ”have karakter af chikane”?

Der er vidt forskelligt indhold i dem, og de har alle på forskellig vis relation til Langeland Kommunes usaglige og ind imellem lovstridige sagsbehandling.
Jeg har desværre været tvunget til at sende rykkere, når Langeland Kommune ikke inden for den i forvaltningsloven angivne frist svarer på mine anmodninger om partsindsigt, når Langeland Kommune ikke svarer på mine relevante spørgsmål om lovhjemmel, fx til at forlange en generel helbredsattest i en BPA-sag efter servicelovens § 96 stk. 1, hvor det i forvejen fremgår klart af alle sygehuserklæringer m.v., at jeg har en væsentlig og varig fysisk nedsat funktionsevne, når Langeland Kommune slet ikke svarer, når Langeland Kommune undlader ar arkivere dokumenter eller notater og når Langelang Kommune hemmeligholder en del af kommunikationen med den neuropsykolog, som kommunen har bestilt til at udføre en opgave i min sag, og hvor kommunen ikke har videresendt mit samtykke til ham. Osv... osv... osv...

Dit andet juridiske argument for at afskære mig fra fortsat elektronisk kommunikation med medarbejdere hos Langeland Kommune om ”hjermmel i kommunale anstaltsforhold” er desværre himmelråbende juridisk forkert – i øvrigt på samme måde som de juridiske argumenter, du netop har fået underkendt af Ankestyrelsen. Jeg har i mine unge år undervist på Aarhus Universitet sammen med professor Jørgen Matiassen i netop ”forvaltningens frie skøn, anstaltsforhold osv.”, men det har du næppe fået undervisning i.
Selv med et pænt sprogbrug vil jeg karakterisere dit argument om ”hjemmel i anstaltsforhold ”som noget juridisk sludder. Men det behøver du ikke at kommentere, da jeg forventer at få det afklaret på anden vis.

I stedet vil jeg bede dig om skriftligt at svare mig på følgende:
1) Hvorfor bruger du tid på at kritisere mit sprogbrug over for neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen, der slet ikke er ansat hos Langeland Kommune, og hvor det omtalte sprogbrug findes i mit brev til ham, lige som det er gentaget i min henvendelse til Psykolognævnet?
At jeg har sendt den medarbejder, som på kommunens vegne har hyret Henrik Valentin Mortensen til en opgave, en kopi af mit brev til ham, er kun naturligt, men det giver da ikke dig ret til at klandre mig for mit sprogbrug. Det burde udelukkende være en sag mellem den pågældende autoriserede neuropsykolog og mig!
Jeg mener selvsagt, hvad jeg har skrevet til Henrik Valentin Mortensen, der er mere end velkommen til at tage en sag mod mig, mens du som omtalt ikke har nogen som helst adkomst til at kritisere mig for det!

Desuden finder jeg det tankevækkende, når du videre kritiserer mig for det, jeg har skrevet til dig og kommunens juridiske konsulent om jeres ”himmelråbende forkerte juridiske argumenter”. Men det er jo netop, hvad Ankestyrelsen har givet mig medhold i, da Langeland Kommune i begge sager er blevet underkendt.

I det hele taget er jeg dybt forundret over Langeland Kommunes manglende kendskab til seriøs, saglig og sandfærdig sagsbehandling, og det holder jeg selvsagt ikke op med at være, før kommunen viser sig i stand til noget andet.  Som stabschef burde du være klogere end at forsøge at true mig til noget andet – og oven i købet på opfordring af kommunaldirektøren.

I dit brev anfører du på samme måde som lederen af Psykiatri og Handicap og kommunaldirektøren, at ”efter vores vurdering har kommunens sagsbehandling været korrekt og vi har vejledt dig fyldestgørende om dine muligheder og rettigheder”.

Som jeg har skrevet gentagne gange, har jeg på intet tidspunkt og på ingen måde fået vejledning om mine muligheder og rettigheder fra Langeland Kommune. Derfor bedes du dokumentere din påstand om den korrekte og fyldestgørende kommunale vejledning!

Vil du venligst holde op med at true mig i en situation, hvor jeg skriver mange e-mails til forskellige medarbejdere og politikere ved kommunen, fordi jeg ikke har fået den vejledning, jeg har krav på, og derfor nu helt bogstaveligt sidder fængslet i mit hjem uden mulighed for den transport og ledsagelse via de personlige assistenter, der ville være en del af den BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk. 1, som kommunen har pligt til at tilbyde mig.
Måtte jeg denne gang få konkrete og saglige svar på min henvendelse?

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

Stabschefen ved Langeland Kommune,  Anders Thrane Niebuhrsvarede på ovenstående e-mail ved at gentage den trusssel, som han havde afsendt til mig efter aftale med kommunaldirektør Jani Hansen og med en ligegyldig bortforklaring om, at han havde fået rådgivning hos juristerne hos Kommunernes Landsforeninmg, inden han afgav det juridiske svar, som Ankstyrelen havde underkendt.

Jeg har i dag 6. april sendt følgende svar til stabschefen:

06-04-2020
Til Langeland Kommune,
Att. Anders Thrane Niebuhr.
(NB: Ingen kopi fra mig af denne skrivelse til andre administrative medarbejdere hos Langeland Kommune).

Kære Anders Thrane Niebuhr.

Tak for din nye trussel om begrænsning af mine muligheder for elektronisk kommunikation med Langeland Kommune.
I stedet for at bruge tid på at gentage din trussel og forklare/forsvare den juridiske argumentation, som du og dermed Langeland Kommune netop har fået underkendt af Ankestyrelsen, vil jeg være glad, hvis du vil besvare mine konkrete spørgsmål og dokumentere de påstande, som du kommer med i dine e-mails til mig:

Det er da uden betydning, om du har fået rådgivning af jurister i Kommunernes Landsforening, inden du endnu engang afslog min begæring om aktindsigt og dermed inden Langeland Kommune for anden gang blev underkendt af Ankestyrelsen.

Her gentager jeg de spørgsmål, som du ikke besvarer, men hvor du i stedet bruger tid og energi på at forsvare neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen og på at forklare, at juristerne hos KL tilsyneladende heller ikke har styr på gældende dansk ret i sager om aktindsigt:

"Vil du venligst og straks dokumentere din påstand om, at mine mange - (og ja, der har desværre været mange fra en skatteyder og borger, der er delvis lam i venstre arm og hånd efter en blodprop i hjernen) – elektroniske henvendelser til forskellige medarbejdere og politikere hos Langeland Kommune skulle ”have karakter af chikane”? 

I dit brev anfører du på samme måde som lederen af Psykiatri og Handicap og kommunaldirektøren, at ”efter vores vurdering har kommunens sagsbehandling været korrekt og vi har vejledt dig fyldestgørende om dine muligheder og rettigheder.

Som jeg har skrevet gentagne gange, har jeg på intet tidspunkt og på ingen måde fået vejledning om mine muligheder og rettigheder fra Langeland Kommune. Derfor bedes du dokumentere din påstand om den korrekte og fyldestgørende kommunale vejledning!".

Desuden bedes du venligst som stabschef sørge for, at jeg får svar på de gentagne henvendelser om aktindsigt, jeg har sendt til såvel Hanne Karlshøj Andreasen og den neuropsykolog, Henrik Valentin Mortensen, som du ”finder det helt naturligt” at forsvare, fordi Langeland Kommune har købt en ydelse i hans private virksomhed, men hvor jeg mener, at han bør kunne tale for sig selv – også i forhold til den manglende aktindsigt i min sag og i forhold til mine henvendelser til ham og til Psykolognævnet.

Jeg er enig i, at Langeland Kommune ”selvsagt har en rolle i relationen mellem mig og Henrik Valentin Mortensen” – som du skriver til mig. Men som det fremgår af forrige afsnit i denne e-mail er det en noget anden rolle end den, som du mener, at du har pligt til at varetage som stabschef hos Langeland Kommune. I stedet for at forsvare den pågældende neuropsykolog og klandre mig for mit sprogbrug har du pligt til at give mig fuld aktindsigt i den kommunikation og korrespondance, der har været mellem Langeland Kommune og Henrik Valentin Mortensen i og om min sag. Noget jeg fem gange tidligere har bedt kommunen om, men uden at få indsigt i de omtalte dokumenter og notater, og hvor jeg vedhæfter min seneste begæring fra 1. april til kommunens juridiske konsulent og Hanne Karlshøj Andreasen.
En begæring jeg gentog over for Henrik Valentin Mortensen, se nedenfor:

Fra: Erik Frodelund 
Sendt: 1. april 2020 09:12
Emne: Kan jeg overhovedet forvente at få svar fra dig?
Prioritet: Høj

 Kære Henrik Valentin Mortensen.

Da du og Hanne Karlskov Andreasen hos Langeland Kommune tilsyneladende er enige om, at I ikke – som I ellers er forpligtede til – vil give mig fuld partsindsigt i jeres kommunikation/korrespondance, beder jeg dig pr. e-mail og hurtigt svare på, om du overhovedet agter at svare på nedenstående brev, så jeg ikke dagligt skal bede min kone tømme vore postkasser ved vejen for at se, om der er brev fra dig?

Desuden bedes du bekræfte, at du ikke agter at gennemgå den tilsendte kognitive rapport ved et møde i mit hjem, hvilket jeg ellers ville anse for naturligt og fagligt korrekt, jf. nedenstående brev til dig, når jeg og min kone har afsat en dag til at få besøg af dig

Jeg anser din uredelige handlemåde og dine notorisk forkerte oplysninger om ”et ændret samtykke på undersøgelsesdagen ” for at være så skadelige for min BPA-sag, at det udgør en så grov forsømmelse og skødeløshed, at jeg efter psykologloven kan anmode politiet om at give dig en bøde. Derfor har jeg behov for en hurtig tilbagemelding på, om jeg overhovedet kan forvente svar på nedenstående brev?

Jeg har forståelse for, at du kan have travlt med andet, men sagen haster for mig, da jeg som lam i venstre side rent faktisk er fængslet i mit hjem, indtil jeg får den BPA-ordning, som Langeland Kommune har pligt til at tilbyde mig efter servicelovens § 96 stk. 1, men som din manglende tilbagemelding til kommunen på det, jeg gav kommunen samtykke til, at du må svare kommunen på, og dine fejlagtige oplysninger til kommunen sandsynligvis har udsat i flere år, da Sundhedsvæsenets Diciplinærnævn har uhørt lange sagsbehandlingstider efter udflytningen fra København til Aarhus.
Vil du venligst i en e- mail meddele, om jeg overhovedet kan forvente svar på nedenstående brev til dig  den 27. marts?
Vh
Erik Frodelund

 Selv om Langeland Kommune har pligt til at svare mig ”inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen” af min begæring om aktindsigt, har jeg endnu ikke fået svar på mine gentagne begæringer om aktindsigt i de dokumenter/notater, som jeg har en væsentlig interesse i, blandt andet på grund af min henvendelse om Henrik Valentin Mortensen til Psykolognævnet.

Desuden har Hanne Karlshøj Andreasen aldrig svaret på mine henvendelser om lovhjemmel, så det går jeg ud fra, at du i stedet som jurist og som kommunens stabschef kan og vil gøre – eventuelt ”efter aftale med kommunaldirektøren”.

Da en kommune selvsagt kun kan og må gøre og forlange, hvad den har lovhjemmel til, bedes du som stabschef hos Langeland Kommune svare mig på følgende to spørgsmål:

1) Hvor mener Langeland Kommune, at kommunen har lovhjemmel til at kræve en general helbredsattest i forbindelse med en BPA-ordning efter den præceptive regel i servicelovens § 96 stk. 1, hvor der udelukkende i min sag er et helbredsmæssigt krav? Nemlig at jeg skal have ”en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne”, hvilket allerede er klart dokumenteret i det materiale kommunen har.
Det er kommunen og dermed sagen totalt uvedkommende, om jeg har fået 34 strålebehandlinger for lungekræft eller jeg fx har haft Sars eller nyregrus.
Til din orientering ansøger jeg hverken om førtidspension, syge dagpenge eller andet, hvor det kunne være relevant med en generel helbredsattest.

2) Hvor mener Langeland Kommune, at kommunen har lovhjemmel til at forlange at få det fulde resultat af en omfattende neuropsykologisk undersøgelse – herunder en intelligenstest – forbindelse med en BPA-ordning efter den præceptive regel i servicelovens § 96 stk. 1, hvor der udelukkende er et krav? Nemlig at jeg skal være ”i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne”. Det er kommunen og dermed sagen uvedkommende, om jeg ved, hvor mange kilometer der er jorden rundt eller hvor lang tid det tager for en solstråle at komme ned på jorden.
Til din orientering har jeg en ”en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne”, og det er den, der bevirker, at Langeland Kommune har pligt til af egen drift at tilbyde mig en BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk. 1.

I stedet for at redegøre yderligere for juraen i min BPA-sag – herunder om aktindsigt i den - indsætter jeg nogle relevante links, så du på juridisk mere sikker vis kan læne dig op ad juristerne i Kommunernes Landsforening og hos Ankestyrelsen.
Det gælder:

1) Et link til KL’s vejledning til kommunerne hvad angår BPA.-ordninger og servicelovens § 96:
https://www.kl.dk/media/16717/kls-vejledning-om-bpa.pdf

 2) Et link til Ankestyrelsens vejledning til kommunerne hvad angår sager om aktindsigt:
https://ast.dk/filer/tilsynet/om-klager-over-kommuners-og-regioners-behandling-af-sager.pdf

 3) Et link til Ankestyrelsen undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i BPA-sager:
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2019/undersogelse-af-kontant-tilskud-og-borgerstyret

 Endelig vil jeg opfordre dig til at ajourføre Langeland Kommunes liste med de korrekte sagsbehandlingstiden, jf. vedhæftede som kommunen har pligt til at offentliggøre og ajourføre efter lov om retssikkerhed på det sociale område, og hvor der i øjeblikket og helt fejlagtigt bliver angivet ”8 uger” i BPA-sager” hos Langeland Kommune, men hvor der minimum skal stå 20 uger i stedet.

Til din orientering og på baggrund af dine ret så truende e-mails til mig undlader jeg at sende kopi af denne e-mail til Hanne Karlshøj Andreasen, hvilket ellers ville være god og korrekt sagsbehandling, eller til andre medarbejdere i den administrative del af Langeland Kommune. I stedet nøjes til med at sende kopi til min kone, til neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen, til Hjerneskadeforeningen og til andre, der følger min BPA-sag efter servicelovens § 96 stk. 1 hos Langeland Kommune.

 Da jeg har for vane, at Hanne Karlshøj Andreasen ikke bekræfter, når hun modtager en e-mail fra mig – og derfor har været nødt til at belaste kommunens elektroniske hovedindgang ved også at sende den til post@langelandkommune.dk for at få en automatisk bekræftelse på, at min e-mail er modtaget, anmoder jeg dig herved om at bekræfte modtagelsen af denne e-mail?

Måtte jeg venligst denne gang få svar på mine konkrete spørgsmål og den ønskede dokumentation for dine påstande?

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

Da jeg fortsat ikke får den ønskede dokumentation fra stabschefen ved Langeland Kommune har jeg i dag 8. april sendt ham nedenstående rykker med risiko for, at jeg bliver frataget muligheden for at kunne henvende mig pr. e-mails til ham og andre navngivne medarbejdere i fremtiden:

08-04-2020 

Til Langeland Kommune,
Att. Anders Thrane Niebuhr.
(NB: Ingen kopi fra mig af denne skrivelse til andre administrative medarbejdere hos Langeland Kommune).

 Kære Anders Thrane Niebuhr.

Da du tilsyneladende ikke har haft tid til at dokumentere din juridiske påstand om, at mine e-mails  til medarbejdere og politikere hos Langeland Kommune skulle nærme sig chikane, har jeg genlæst de 13 e-mails, som du henviser til i dit første trusselsbrev til mig, og hvor du efter aftale med kommunaldirektør Jani Hansen skriver, at Langeland Kommune har ret til at begrænse min mulighed for elektronisk at kommunikere med medarbejdere og politikere ved Langeland Kommune. En trussel du har gentaget, hvorfor jeg her til morgen har taget mig tid til at nærlæse de e-mails, som du omtaler i dit første trusselsbrev til mig, og hvor jeg på ingen måde forstsår, hvordan du som jurist og stabschef kan tale om chikane.
Det  er juridisk set så langt ude i skoven, at du straks bør afse tid til at dokumentere din ”juridisk set himmelråbende forkerte påstand” – for nu at genbruge det sprogbrug, som du kritiserer mig for.

 Her får du i kronologisk rækkefølge indholdet i de første fem af de af dig omtalte e-mails, der skulle ”nærme sig chikane”, men hvor det samme er gældende for de øvrige. Nemlig at de saglig set er en helt naturlig og nødvendig del af min BPA-sag med Langeland Kommune. 

Den omtalte e-mail 2-03-2020 13:09 sendt til Hanne Karlshøj Andreasen.
Kære Hanne Karlskov Andreasen.
Tak for dagens e-mail, hvor du spørger, om jeg kan mødes med Henrik Valentin Mortensen på torsdag kl. 10.30, hvilket jeg selvsagt hellere end gerne ville, da jeg som bekendt har akut behov for en BPA-ordning. Men jeg kan ikke på torsdag, hvor jeg hele dagen er til møder i Odense.
Hvad siger du til det tilsendte skema med kommunens sagsbehandlingstider (otte uger for en BPA-ordning) i forhold til min ansøgning fra begyndelsen af januar om en BPA-ordning?
Jeg kan mødes med den pågældende neuropsykolog fredag formiddag, hvor jeg opholder mig i vort hjem Lohals.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund 

Den omtalte e-mail 03-03-2020 16:36 sendt til dig
Til Langeland Kommune,
Att: Anders Thrane Niebuhr.Her følger kopi af min klage over dit nye afslag på aktindsigt (dvs. så du blev nødt til at indbringe sagen for Ankestyrelsen – og vel at mærke den sag, hvor du netop er blevet underkendt)

Den omtalte e-mail 13-03-2020 16:36 sendt til Hanne Karlskov Andreasen.
Kære Hanne Karlskov Andreasen.
I dit brev af 27. februar til mig, skriver du følgende:
”Fremadrettet skal al korrespondance vedrørende din ansøgning om§ 96.1 rettes til undertegnede”, dvs. dig. Men hvorfor det, da du jo ikke svarer på mine henvendelser, men blot bekræfter, at du har modtaget dem? ( ”Hermed kvittering for modtagelse af mail d. ...”)
Hvis du igen blot bekræfter modtagelsen af dette brev, er det spild af min tid og igen en unødig forsinkelse af min BPA-sag. Jeg skriver dette brev, fordi kommunens stabschef indirekte har opfordret mig til det i sit seneste svar om aktindsigt til Ankestyrelsen. Her skriver stabschefen, at ” i forhold til mine øvrige klagepunkter, henvises til de respektive afdelinger”. Men da mine øvrige klagepunkter handler om kommunens håndtering af min BPA-sag, følger jeg dit ønske om at lade dem gå via dig!
Jeg ønsker en række skriftlige svar på følgende...

Den omtalte e-mail 17-03-2020 17:35 sendt til borgmester og kommunaldirektør:
Kære Tonni Hansen og Jani Hansen.
Jeg er rystet over den sagsbehandling, som Langeland Kommune hidtil har udført i min BPA-sag efter servicelovens § 96 stk.1, og hvor kommunen tilsyneladende ser stort på præceptive regler og helt elementære regler for loyal og seriøs sagsbehandling, fx om videregivelse af informeret samtykke, rådgivning, informations- og notatpligt m.v. 
Jeg er tilsyneladende skatteyder og borger i en kommune, der end ikke vil bekræfte modtagelsen af nedenstående klage. Derfor håber jeg med denne e-mail at få de øverst ansvarlige til at sikre mig en redelig og korrekt sagsbehandling – herunder svar på spørgsmålene i nedenstående klage.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund

Den omtalte e-mail 17-03-2020 16:34 sendt til Hanne Karlshøj Andreasen.
Kære Hanne Karlskov Andreasen.
Jeg har netop sendt dig en kopi af den begæring om partsindsigt, jeg har sendt til neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen, Roskilde, der ifølge hans egne oplysninger under besøget hos os i Lohals ikke har modtager kopi fra kommunen af mit samtykke til hans besøg hos os. Hvorfor har han ikke fået det? Kender kommunen ikke reglerne for informeret samtykke?
Hermed anmoder jeg om partsindsigt i det opdrag, Langeland Kommunen har givet den pågældende neuropsykolog – samt i alt materiale, kommunikation m.v. i forbindelse med opgaven. Jeg gør venligt opmærksom på, at kommune har notatpligt, hvis der er udvekslet oplysninger per. telefon.
Det undrer mig i øvrigt, at jeg ikke allerede har modtaget materialet, idet jeg netop har fået partsindsigt i det nyeste materiale fra kommunens hjerneskadekoordinator, og idet kommunen i begyndelsen af februar bekræftede (brev fra Trine Kristensen) , at jeg som begæret får løbende partsindsigt i alt vedrørende min PPA-sag efter servicelovens § 96 stk. 1.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund
PS: Kopi til Trine Kristensen

Osv...osv...osv...

Til din orientering og på baggrund af dine ret så truende e-mails til mig undlader jeg at sende kopi af denne e-mail til andre medarbejdere i den administrative del af Langeland Kommune. I stedet nøjes til med at sende kopi til min kone, til Hjerneskadeforeningen og til andre, der følger min BPA-sag efter servicelovens § 96 stk. 1 hos Langeland Kommune.
Da jeg ikke ønsker at belaste kommunens elektroniske hovedindgang ved også at sende denne e-mail til post@langelandkommune.dk for at få en automatisk bekræftelse på, at den bliver modtaget, anmoder jeg dig herved om at bekræfte modtagelsen af denne e-mail?
Måtte jeg venligst og straks få den ønskede dokumentation for din påstand om  at mine e-mail skulle nærme sig chikane?
Med venlig hilsen
Erik Frodelund

Jeg har i dag 16. maj hverken fået svar på ovenstående e-mail fra 8. april til stabschefen ved Langeland Kommune, Anders Thrane Niebuhr, eller den aktindsigt, som jeg gentagne gange har anmodet Langeland Kommune om for at kunne dokumentere, at neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen, Roskilde, taler usandt, når han påstår, at jeg skulle have ændret mit samtykke på undersøgelsesdagen 6. marts. En påstand der sikrer at Henrik Valentin Mortensen kan få sit fulde salær -"10.750 kr. plus moms samt 1.302 kr. i kørsel og 490 kr. i bropenge" - fra Langeland Kommune, men som efterlader mig i en håbløs situation, idet kommunen truer med, at den forkerte påstand kan bevirke, at jeg ikke får den BPA-ordning, jeg har krav på,  og dermed fortsat ikke kan komme til genoptræning hos fysioterapeuter eller træne min dropfod  i varmvandsbassin. kommunen truer med, at den forkerte påstand kan bevirke, at jeg ikke får den BPA-ordning, jeg har krav på,  og dermed fortsat ikke kan komme til genoptræning hos fysioterapeuter eller træne min dropfod  i varmvandsbassin.

Ankestyrelsn har heller ikke kunnet svare mig på min seneste klage over Langeland Kommune, da kommunen i begyndelsen af april har meddelt Ankestyrelsen, at den er i gang med at behandle min begæring om aktindsigt, hvilket kommunen foreløbig har gjort i fem uger uden at opfylde lovens krav og meddele mig, hvornår jeg kan forvente at få aktindsigten. Noget kommunen har pligt til at svare mig på inden 7 hverdage efter modtagesen af min begæring, men også her opfører Langeland Kommune sig i direkte modstrid med gældende regler og seriøs sagsbehandling.

Stabschefen kan se og læse alle e-mails:

Da stabschefen ved Langeland Kommune, Anders Thrane Niebuhr, på et tidspunmkt sendte mig en liste over de e-mails, som jeg havde sendt til forskellige ansatte og politikere den seneste måned - og med angivelse af, hvem der var cc til (hvilket kun kan ses ved at åbne mine e-mails), bad jeg kommunens dataansvarlige oplyse, hvordan det kunne lade sig gøre.
Den dataansvarlige svarede følgende:
"Jeg har nu gennemgået din forespørgsel og undersøgt sagen. Årsagen til at kommunens stabschef har det overblik, du omtaler, skyldes, at stabschefen har den øverste administrative ledelse for sekretariatet...".

Jeg har nu indbragt sagen for Datatilsynet, idet stabschefen i sit brev til mig tillige dokumenterer, at han kan se og læse samtlige mine e-mails, idet han oven over listen skriver "den senest måned har du blandt andet... og de hermed omtalte øvrige e-mails er alle et hundrede procent private og fortrolige.

Jeg anser det for en overtrædelse dataforordningen og et brud på brevhemmeligheden i straffeloven. Derfor har jeg  ud over klagen til Datatilsynet opfordret såvel medarbejdere som politikere til ikke at bruge kommunens elektroniske postkassesystem, hvis de vil være sikre på, at andre ikke åbner og læser deres personlige e-mails.

Når Datatilsynet kommer med en afgørelese, bringer jeg den naturligvis her på siden.

Læs resten af min sag her

designet af webdesigner.dk