God dag mand økseskaft fra Langeland Kommune.

Kære Hanne Karlskov Andreasen.

Tak for dine svar på min klage til kommunaldirektøren og borgmesteren over behandlingen af min BPA-sag efter servicelovens § 96 stk. 1. Men jeg har aldrig tidligere – hverken som journalist eller jurist – set noget, der er så intetsigende, manipulerende, forvrænget og forkert som din måde at besvare konkrete spørgsmål og klagepunkter på.
Og hvad er det for en trussel, som du kommer med, hvis jeg ikke uden videre makker ret og accepterer, at en kommune uden lovhjemmel kan kræve svar fra en neuropsykolog, der har svigtet sin pligt til at sikre sig mit samtykke, inden han gik i gang med den undersøgelse, Langeland Kommune har købt ham til at udføre, og hvor du truer med følgende:
”Det kan betyde, at Langeland kan blive nødt til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvilket i værste tilfælde kan medføre afslag på BPA ordning jævnfør § 96”.

I dine såkaldte ”intetsigende svar” vælger du bevidst at overse, hvad jeg helt konkret gav dig samtykke til, inden den pågældende neuropsykolog skulle besøge os i Lohals.

I øjeblikket venter jeg på, at du som begæret giver mig partsindsigt i din kommunikation og korrespondance med Henrik Valentin Mortensen, og hvor jeg i går undrede mig over, at den ikke er en del af den aktindsigt, som jeg modtog fra kommunens hjerneskadekoordinator. Desuden undrer det mig, at du hverken besvarer eller bekræfter modtagelsen af mine e-mails om partsindsigt, og hvor jeg senest har gjort dig opmærksom på reglerne i forvaltningsloven

I det hele taget er dine svar dét, som vi i pressen vil kalde for ”god dag mand økseskaft” og dermed nærmest nonsens i forhold til mine meget konkrete spørgsmål.

Når jeg fx spørger, hvorfor jeg overhovedet ikke som foreskrevet i lov om retssikkerhed har modtaget nogen som helst rådgivning fra kommunen, siden jeg blev udskrevet fra min rehabilitering og kom i kommunal genoptræning for et år siden, svarer du:
”I Langeland Kommune bestræber vi os altid på at udføre vores vejledningspligt på bedste vis, det kan derudover oplyses, at vi har kendskab til Retssikkerhedsloven”.
Men hvad siger det svar, når jeg ikke fra kommunen har fået nogen rådgivning og vejledning overhovedet?

Når jeg spørger, hvorfor Langeland Kommune ikke i to måneder har fulgt det samtykke, som jeg af kommunen blev opfordret til straks at give, så kommunen kunne indhente oplysninger hos min læge, bekræfter du blot og indirekte, at der ikke er sket noget i to måneder:
”Handicap og Psykiatri Myndighed har den 6.3.2020 (dvs. cirka to måneder senere) anmodet din praktiserende læge om en generel helbredsattest”.
Men det er jo ikke noget svar på, hvorfor kommunen har været to måneder om det?

Når jeg spørger, hvorfor Langeland Kommune ikke har videregivet mit samtykke til at tjekke om jeg kan være arbejdsleder i en BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk. 1 til den neuropsykolog, som kommunen har bestilt til det, svarer du følgende:
”Langeland Kommune er bekendt med reglerne om samtykke, herunder om informeret samtykke”.
Jamen, god dag mand økseskaft for et svar og en fuldstændig useriøs sagsbehandling.
Et totalt intetsigende svar, som vil give den pågældende neuropsykolog et forklaringsproblem i tilfælde af en sag om manglende samtykke ved Psykolognævnet.

Når jeg spørger, om du – og dermed Langeland Kommune - er enig i, at servicelovens § 96 stk. 1 er en præceptiv (og ikke en deklaratorisk) regel, hvor kommunen af egen drift har pligt til at tilbyde en BPA-ordning, svarer du følgende:
”Langeland Kommune er bekendt med rammerne for bevilling af støtte efter§ 96 stk. 1”.
Jamen, god dag mand økseskaft for endnu et intetsigende svar og en fuldstændig useriøs sagsbehandling.

Og sådan kunne jeg blive ved i forhold til din seneste skrivelse, som jeg går ud fra, at du har videresendt til kommunaldirektøren, der har svaret mig således, inden hun har bedt dig om at behandle min klage
”Kære Erik. Tak for din mail af 17. marts 2020, hvor du beder om en loyal og seriøs sagsbehandling og svar på en række stillede spørgsmål.  Tonni Hansen og jeg er selvfølgelig enige i, at du skal have en ordentlig og korrekt sagsbehandling.”.

Jeg sender denne e-mail videre til kommunaldirektøren og borgmesteren og håber, at de kan se, at dine intetsigende svar på ingen måde er udtryk for en loyal og seriøs sagsbehandling.

Da jeg har modtaget et brev fra Langeland Kommune, hvor Hanne Karlskov Andreasen fortsætter sin groteste og komplet uforståelige behandling af min BPA-sag, har jeg brugt pinsen på at genoptræne mine delvis  lamme fingre på venstre hånd for at skrive følgende svar til hende:

Kære Hanne Karlskov Andreasen
.

Tak for brev af 29. maj, hvor du spørger, om jeg vil have, at du skal træffe en afgørelse i min BPA-sag efter servicelovens § 96 stk.1 på ”et ufuldstændigt og mangelfuldt grundlag”, og hvor du endnu en gang antyder, at i så fald så får jeg et afslag.

 Svaret giver selvsagt sig selv, for det ønsker jeg naturligvis ikke (!)

Men hvordan kan du efter et halvt års sagsbehandling påstå, at du mangler oplysninger om min ”betydelige funktionsnedsættelse”, ”omfanget af den erhvervede funktionsnedsættelse”, ”oplysninger fra afprøvninger”, ”observationer fra træning og fra min dagligdag”, ”oplysninger til udredning af hjælpemidler og boligindretning” osv.
Det er da helt absurd, for det hele fremgår af det det omfattende materiale, kommunen har fået – herunder rapporter indscannet af mig, da de kommunale sagsbehandlere ikke kunne finde dem - og senest rapporten fra marts fra kommunens egen fysioterapeut, (jf. ”slutstatus fra Anne-Mette) der har stået for min ugentlige kommunale genoptræning i Sundhedshuset, og fra de kommunale medarbejdere, der har aflagt mig og min kone timelange besøg (se kommunens egne referater) og min egen beskrivelse fra januar af min situation og mine behov (bilag 6).

Jeg har fx netop fået kommunen afgørelse, efter kommunale medarbejdere har besøgt os flere gange for at besigtiget vor bolig og grund og for at drøfte boligindretninger som følge af min lammelse samt mit behov for en el-kørestol (Bilag 3, bilag 4 og bilag EFbolig).
Trods denne kendsgerning skriver du i brev af 29. maj:
”Det fremgår ikke af sagen, hvorvidt der er forsøgt etableret samarbejde omkring udredning af behov for boligindretning og om boligindretning vil øge din selvstændighed og uafhængighed i dagligdagen, herunder ved at bedre mulighederne for at du kan komme omkring via rollator, el-scooter eller anden form for hjælpemiddel”.

Taler I overhovedet ikke sammen i den sociale forvaltning hos Langeland Kommune? for det er da helt uhyrligt og komplet uforståeligt, at du i dit brev af 29. maj nu kan påstå, at du mangler oplysninger om mit behov for boligindretning, når kommunen for en måned siden har afgjort sagen på baggrund af flere besøg hos os (!)
Jeg kan desværre kun ryste på hovedet og konstatere, at min mulighed for at få den nødvendige genoptræning hos fysioterapeuter, komme i det stærkt anbefalede varmvandsbassin og leve et bare lidt tålelidt liv i forhold til tidligere, dvs. som det er formået med en BPA-ordning, fortsat ikke er en mulighed. Desuden er det på ingen måde rimeligt eller i overensstemmelse med servicelovens § 96 stk. 1, hvis min kone skal opgive endnu mere af sit eget liv og slide sig selv helt ned for at jeg skal kunne komme til den nødvendige ugentlige genoptræning hos fysioterapeuter, i varmtvandsbassin osv., fordi jeg ikke kan få den hjælp og ansætte de personlige assistenter, som jeg er berettiget til efter servicelovens § 96 tk. 1.

Det er komplet uforståeligt, når du pludselig i sidste uge sender min kone en e-mail om, at hvis hun selv er handicappet med leddegigt osv., kan hun på egne vegne søge hjemmehjælp. Hvad er det dog for noget?
Som kommunal chef for handicappede burde du være bekendt med, at en afgørelse på min BPA-sag ville give mig mulighed for at bruge mine personlige assistenter til meget af det, som jeg i dag kun kan komme til eller få gjort, hvis jeg får hjælp til det af min kone.
I den forbindelse har jeg et spørgsmål, som desværre bliver stadig mere relevant på baggrund af den måde, som du behandler min BPA-sag på. Nemlig:
Kan jeg være sikker på straks at få plads på et plejehjem, hvis denne ulidelige og fuldstændig uholdbare situation med min BPA-sag trækker så meget i langdrag, at jeg ikke længere har en ægtefælle til at hjælpe mig, for jeg kan på ingen måde klare mig alene med kommunal hjemmehjælp? se rapporterne fra Svendborg Sygehus, Vejle Fjord Rehabilitering og mit notat til kommunen fra januar (bilag 6).

Du har de seneste måneder kunnet besøge os alt det, du har måttet ønske for at få de oplysninger, iagttagelser osv., som du nu påstår, at du mangler for at kunne afgøre min BPA-sag, men du har hverken besøgt os eller ringet til mig for at drøfte min sag?
I stedet har du gjort det til en magtkamp, hvor jeg føler mig tvunget til at lægge noget af vor korrespondance ud på nettet, se VisitLohals.dk:
 https://www.visitlohals.dk/god-dag-oekseskaft.html

Ligeledes har jeg lagt det foreløbige resultat af den sag, som du de seneste måneder slet ikke har villet svare mig på, og som nu ligger hos Ankestyrelsen, ud på en af mine hjemmesider på nettet. En sag hvor du har undladt at sende dit brev til mig om samtykke og mit svar videre til den neuropsykolog, kommunen har betalt en mindre formue for at svare på, om jeg kan fungere som arbejdsleder for mine personlige hjælpere, jf. dit eget brev til mig om det, jeg skulle give samtykke til, og mit samtykke til dig – blandt andet mit samtykke fra 4. marts, dvs. to dage før, at neuropsykologen skulle køre fra Roskile for at besøge os i Lohals. Et meget enkelt svar, som du gratis kunne have fået fra den kommunale fysioterapeut, der har genoptrænet mig fra maj i fjor til udgangen af februar i år, lige om der i alle rapporter fra sygehus, Vejle Fjord, kommunens fysioterapeut står det samme, dvs. ”Kognitivt - Intet at bemærke”.
Om det har været for at forhale sagen, for at genere mig og mit selvværd eller noget helt andet, kan jeg kun gætte på. Men det er notorisk spild af kommunale penge og i øvrigt helt til grin at bestille en neuropsykolog til at bruge mindst en hel arbejdsdag på at teste mig, når du ikke efterfølgende vil lade neuropsykologen svare kommunen på dét, som jeg gav samtykke til, at han måtte svare dig på. Nemlig om han efter sine test mener, at jeg kognitivt kan være arbejdsleder for mine hjælpere i en BPA-ordning efter servicelovens § 96 stk1. Et spørgsmål som den pågældende neuropsykolog såvel mundtligt som skriftligt har svaret klart ”ja” på over for min kone og mig, men hvor du ikke vil lade hans svar indgå i min BPA-sag, fordi du i strid med al gældende jura mener, at du i en BPA-sag efter § 96 stk. 1 kan kræve at få en intelligenstest fra en lammet borger, der skal kunne være arbejdsleder for sine personlige assistenter.
Hvad er et dog for noget? og hvorfor svarer du ikke på, hvor der skulle være lovhjemmel til det?
https://www.juraeksperten.dk/pas-paa-neuropsykolog-henrik-valentin-mortensen/

At din afdeling startede min sag på et helt forkert juridisk grundlag, kan du læse i de interne dokumenter i kommunens arkiv, hvor din afdeling anmoder kommunens Ældre Sundhed Myndighed visitere mig efter forkerte paragraffer i serviceloven i stedet for § 96 stk. 1. Her får jeg en skriftlig undskyldning fra Helle Petersen, der harudarbejdet et internt notat om den rigtige fremgangsmåde og henviser til KL’s retningslinjer (et notat som kommunen har nægtet at give mig aktindsigt i).
Men trods notatet fortsætter du med at forhale og forplumre sagen på en måde, som jeg ikke forstår, og hvor jeg heller ikke forstår, hvorfor kommunen ledelse ikke griber ind i din måde at behandle min sag på.

Hvorfor har du ikke været på besøg hos os?
Hvorfor har du ikke sikret dig at have de nødvendige observationer fra min dagligdag?
Hvorfor svarer du ikke på mine henvendelser om lovhjemmel, aktindsigt osv.?
Hvorfor skal Ankestyrelsen vente i to måneder for at få kommunens svar i den sag om aktindsigt, jeg har indledt for at få indblik i korrespondancen/kommunikationen mellem dig og den bestilte neuropsykolog?
Hvorfor har du som chef inden for handicap og psykiatri ingen forståelse for, at mit liv som lammet og stærkt handicappet efter en blodprop i hjernen kun bliver stadig dårlige, når jeg ikke kan få den nødvendige ledsagelse til at komme til genoptræning med kørestol osv., med mindre jeg har personlige assistenter til at løfte min kørestol frem og ind i bilen og ledsage mig - herunder ledsagelse med kørestol til så meget andet, fx til læge, sygehus, frisør, bandagist, besøg m.v.?
Som du ganske rigtigt har meddelt mig, er jeg ”ikke i målgruppen” for en ledsagerordning efter servicelovens § 97. En mærkelig formulering, når personer over 67 år slet ikke kan få ledsagelse.
I stedet kan jeg ansætte personlige assistenter til at ledsage og køre mig efter den peragraf i servicelovens - § 96 stk. 1 – som jeg selv fandt frem til, fordi jeg på intet tidspunkt har fået den rådgivning om mine rettigheder og muligheder, jeg har krav på at få fra kommunen efter lov om retssikkerhed på det sociale område.
Når jeg skriftligt spørger Langeland Kommune, hvorfor jeg aldrig har fået sådan en rådgivning, svarer du følgende:
”I Langeland Kommune bestræber vi os altid på at udføre vores vejledningspligt på bedste vis, det kan derudover oplyses, at vi har kendskab til Retssikkerhedsloven”.
Det er jo ikke noget svar, men det vi i pressen kalder for ”God dag mand økseskaft”:
https://www.visitlohals.dk/god-dag-oekseskaft.html

Efter dit brev af 29. maj er jeg som stærkt handicappet på nippet til ved at opgive det hele, men det er tilsyneladende også, hvad du hele tiden har arbejdet på i stedet for at gennemføre en seriøs, saglig og sober sagsbehandling?

Den medsendte beskrivelse med besøgsdatoer og uddrag af min efterhånden kilometerlange korrespondance med dig og medarbejdere ved Langeland Kommune følger nedenfor, og den bliver også sendt til de personer og organisationer, f x Hjerneskadeforeningen, der følger min BPA-sag hos Langeland Kommune.

Vil du venligst denne gang svare seriøst på ovenstående spørgsmål?

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

Læs resten af min sag her

 

designet af webdesigner.dk