Når kommunen ikke har respekt for Ankestyrelsen

At Langeland Kommune hellere vil underkendes af Ankestyrelsen end at gennemføre en saglig og seriøs sagsbehandling, kan klart dokumenteres i min BPA-sag.
Her er et uddrag af afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor jeg p.t. skal have behandlet yderligere tre sager, fordi Langeland Kommune forhaler og forsinker en korrekt afgørelse, da det er gratis og risikofrit at trække sager om hjælp og hjælpemidler i overensstemmelse med den reelle handicappolitik på Langeland:

1. eksempel:
Du har klaget over Langeland kommunes afgørelse om aktindsigt i oplysninger om BPA-ordning i Langeland Kommune. Langeland kommune afgjorde sagen den 24. januar 2020.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
Du har ret til aktindsigt i dataoplysninger om antal borger, der er bevilget BPA-ordning i Langeland Kommune. Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse i forhold til aktindsigt i disse oplysninger. Kommunen skal behandle din sag igen i forhold til oplysninger om udmåling af timer i BPA-ordninger bevilget i Langeland Kommune.
Det betyder, at vi hjemviser den del af sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny.På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.
Venlig hilsen
Hanin Ghali Riemann


2. eksempel:
Du har klaget over Langeland kommunes afgørelse om aktindsigt i antal BPA-ordninger med angivelse af timetal i Langeland Kommune. Langeland kommune afgjorde sagen den 3. marts 2020. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er: Du har ret til aktindsigt i oplysninger om timetal i BPA-ordninger bevilget i Langeland Kommune.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Kommunen vil sende en kopi af oplysningerne til dig.
På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.
Venlig hilsen
Hanin Ghali Riemann


3. eksempel:
Afgørelse om aktindsigt
Du har klaget over Langeland kommunes behandling af din anmodning om aktindsigt i din sag om BPA-ordning. Langeland kommune afgjorde spørgsmålet den 29. april 2020. Resultatet er: Kommunen skal behandle din sag igen.
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Kommunen kontakter dig. På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.
Venlig hilsen Hanin Ghali Riemann
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du har ret til aktindsigt i din sag i Langeland Kommune om BPA-ordning.

designet af webdesigner.dk