Få et glimt af de gamle herregårde ved Lohals
Dagens kronik:
Når det er kommunen
der begår det
sociale bedrageri...
Læs her.
Der ligger to gamle herregårde få hundrede meter fra Lohals. Det gælder Steensgaard og Charlottenlund.
Steengaard ligger lidt syd for Lohals, og selve hovedbygningen blev opført i slutningen af 1600-tallet med voldgrav og udsigtstårn. Denne herregård har været i den samme families eje siden 1577, og det er nu 15. generation af slægten, der bebor hovedbygningen.
Du kan ikke komme ind og se den gamle herregård, for der er adgang forbudt, men du kan komme tæt på.
Hvis du vil opleve naturen ved Steensgaard, kan du parkere i enden af Østerhusevej, følge stranden til højre og fortsætte ind i skoven.
På den anden side af Lohals, dvs. lidt nord for byen og ud mod den kyststrækning, der vender mod Fyn, finder du Charlottenlund. Denne herregård er ligeledes i privat eje, så du må nøjes med at se den lidt på afstand.
Når du kører ud af Lohals mod Hou, skal du parkere lige der,hvor skoven bliver afløst af marker. Derefter skal du blot følge den delvist asfalterede vej ind i skoven, for den slutter ved Charlottenlund.
Skulle du have lyst til at se flere herregårde, kan du på strækningen mellem Tranekær og Lohals svinge til venstre mod Egeløkke. Det er den herregård, hvor N.F.S. Grundtvig blev ansat som huslærer i 1805, og hvor han blev dybt, men ulykkeligt forelsket i godsejerens hustru.
Egeløkke er ligeledes i privat eje, men du kan få et indtryk af den store hovedbygning, der regnes for en arkitektonisk perle, ved at tage en vandretur i det smukke landskab.
Endnu længere væk fra Lohals finder du et rigtigt slot. Nemlig Tranekær Slot, som du kan få et indtryk af ved at gå på opdagelse i Tranekær Slotspark og Tickon.
Tilbage til oversigten
Den ene af de to herregårde - Charlottenlund - knipset lidt på afstand.